Betingelserne her udgør aftaleforholdet mellem kunden og virksomheden Sikker Læsning – CVR 44839881
1.1 Undervisningen er 60 minutter pr. gang og inkluderer individuel tilrettelæggelse, undervisningsmaterialer samt mulighed for træningsplan med materiale, lån af bøger og spil.
1.2 Individuel undervisning betales med 600,- pr. 60 minutter eller 5.500,- for 10 klip. Undervisning er momsfritaget.
1.3 Skoleforløb betales med 8.575,- + moms pr. læseforløb på 10×45 minutter, oplæg på 90 minutter med 2.500,- + moms, 650,- pr. lektion i co-teaching.
1.4 Indledende testarbejde og opstartssamtale er obligatorisk og betales med 1.200 kr. inden første undervisningsgang. Skoletest afhænger af omfanget.
1.5 Prisstigninger gøres gældende i overensstemmelse med punkt 6.
2.1 Virksomheden udsender en faktura slut månedligt for periodens timer med en betalingsfrist på 5 dage.
2.2 Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 0,60% pr. påbegyndt måned samt et gebyr på 100,00 DKK.
2.3 Virksomheden forbeholder sig retten til at aflyse undervisning, indtil betalingen har fundet sted.
2.4 Fakturaer og eventuelle rykkere sendt til kundens opgivne e-mailadresse betragtes som leverede, når de er afsendt af virksomheden.
3.1 Alle typer afbud sendes skriftligt på sms eller e-mail (kontakt@sikkerlaesning.dk) fra forælder.
3.2 Rettidige afbud gives tidligere end 24 timer før undervisning, og der vil så vidt muligt tilbydes en kompenserende tid.
3.3 Afbud givet senere end 24 timer før undervisning eller ved udeblivelse betales med 50% af timeprisen uanset årsag. Der vil så vidt muligt tilbydes en alternativ tid.
3.4 Ved forsinket fremmøde er der ikke mulighed for forlængelse af timen.
3.5 Uge 7, påske, uge 42 og officielle danske helligdage er uden betaling, hvis barnet holder fri.
3.6 Information om særlige åbnings- og lukketider sendes via e-mail (nyhedsbrev), som kunden tilmeldes ved opstart af forløb via skriftligt samtykke.
3.7 Ved akut aflysning forårsaget af virksomheden (akutte hændelser, sygdom mv.) modtager kunden sms, og der vil så vidt muligt tilbydes en kompenserende tid.
4.1 Afslutning af forløb varsles af kunden mundtligt eller skriftligt med 10 hverdage. Ved varsel senere end 10 hverdage betales de bookede timer indenfor de 10 dage uanset fremmøde.
4.2 Virksomheden forbeholder sig ligeledes retten til at afvikle indgåede aftaler med kunden med et varsel på 10 dage. Dette sker under særlige omstændigheder, fx ved manglende betaling, misligholdelse af aftalegrundlaget, eller hvis undervisningen skønnes værende uhensigtsmæssig for barnet eller uden udbytte.
5.1 Lån af bøger kan ske efter særskilt skriftligt samtykke. Det påhviler kunden at erstatte bøger, der er beskadigede, bortkomne eller ikke returneres ved forløbets ophør. Erstatningen fastsættes til forlagets pris tillagt fragt og ekspeditionsgebyr.
5.2 Bøger og andre materialer betragtes som lånte, når de forlader undervisningslokalet.
5.3 Udleveret undervisningsmateriale må ikke deles, kopieres eller anvendes af andre end virksomheden og kunden.
6.1 Virksomheden forbeholder sig ret til at foretage ændringer til aftalen, herunder priser og afbudsgebyrer med et varsel på 15 hverdage.
7.1 Der indhentes kontaktoplysninger på kunden i form af forældre og barns navn, skole, alder, klassetrin, bopælsadresse, e-mails samt telefonnumre.
7.2 Det indledende testresultat opbevares af virksomheden som nødvendigt grundlag for undervisningen.
7.3 Der videredeles ikke oplysninger om barnet, undervisningen eller andet til andre end hjemmet. Ønsker kunden oplysninger om, hvilke data der opbevares, eller at få data slettet, kan kunden kontakte virksomheden på e-mail: kontakt@sikkerlaesning.dk